Velkommen til Gørding-Vejrup Skyttekreds

Om skyttekredsen

Gørding-Vejrup Skyttekreds blev stiftet i 1886 og lige siden, har glade medlemmer dyrket skydning.

I dag har vi til huse i skydekælderen under Vejrup-Endrup Fritidscenter, hvor vi skyder på vores 15 meter bane mandag, tirsdag og torsdag i vinterhalvåret – fra 1.9. til (ca.) 30.3.
I sommerhalvåret skyder vi indendørs om torsdagen fra kl. 18:30.

Vi er omkring 60 medlemmer i foreningen. Aldersmæssigt spænder det vidt – fra 6 år til 83 år, så der er plads til alle. Alle vores skytter er på forskellige niveauer, men skyder i en klasse, med skytter på samme niveau, så der altid er ligesindede at konkurrere i mod.

Foreningen råder over cal.22 rifler, luftrifler, luftpistoler og det udstyr, man har brug for, når man skal igang med at skyde. Som medlem eller gæstskytte i Gørding-Vejrup Skyttekreds har man mulighed for at låne udstyret ganske gratis. Til at hjælpe vores skytter på banen har vi et hold dygtige trænere, der kan give gode råd og tips, uanset om man er nybegynder eller rutineret skytte.